ROLAND VOGT
Jeg hedder Roland Vogt, jeg er født i 1976 i Bolbro, Odense. Mit judoliv startede i 1987, i Odense Judo Klub, som for daværende var ledet af Carl Henriksen. Min barndomstræner var Jens Ipsen.
Som træner for vores voksenhold, forsøger jeg på bedste pædagogiske vis, at formidle de judoprincipper som i sidste ende kan forme en judoka på bedste måde, uanset om han eller hun er konkurrencekæmper eller bare motionist. Jeg tror på at vi i Svendborg kan stimulere og forme alle breddeudøveres potentiale, med den struktur vores trænere arbejder sammen under.
Judo er en sport i evig udvikling og det er præcis med dét i mente, at jeg underviser. Jeg har ikke et facit, kun løsninger på at overholde de principper som skal til for at udføre et kast, en armlås eller lign. Folks kroppe er forskellige, og det tilgodeser judoen hvis træneren formår at lade udøveren arbejde individuelt.
Igennem mit judoliv har jeg prøvet rigtigt, rigtigt mange ting, som har formet til at blive den træner, som jeg er i dag. Min egen judo og mit syn på sporten tog fart da jeg i 1993 skiftede til Kodokan Odense, som havde en mere målrettet kompetitiv tilgang til træningen alt omkring judo. Det var dengang judotræningen ude i klubberne blev mere målrettet og struktureret og ikke kun handlede om at lave det som éns humør bød én når man mødte op.
Jeg var på landsholdet, Odenses hold kæmpede med om medaljer i Danmarksturneringen for hold, oma.