Judo for børn i alderen 6–9 år
Børneholdet består af børn, drenge og piger, mellem 6 og 9 år. Vores trænere skaber de rette pædagogiske og fysiske rammer, som gør, at alle kan føle sig så godt tilpas som overhovedet muligt.
Vi oplever, at piger og drenge fra alle sociale baggrunde, kulturer og lignende fungerer ganske udmærket sammen i Svendborg Judo Klub. Vi bruger uddannede og erfarne trænere, som kan skabe de pædagogiske og fysiologiske rammer, der er passende for målgruppen.
Kontakt formand Roland Vogt vedrørende holdet på telefon 51 83 85 68 (sms, hvis der ikke svares).
Fordele ved at deltage på U10-holdet
- Judo er motion, sjov og fællesskab
- Du kan købe din judodragt hos os, når du melder dig ind
- Vi værdsætter gensidig respekt blandt børn og voksne
- Socialt samvær er vigtigt for holdet
- Det koster kun 600,- kr. pr. halvår
- Holdet deltager i stævner og træninger rundt omkring i landet året rundt
Trænerne på holdet
Ian Kabbel og Buster Højland er trænere på holdet tirsdage og torsdage. De har mange års erfaring med børnetræning og skaber trygge, sjove og lærerige rammer for de yngste judoka.
Kom og prøv judo med os
Når træningen rigtigt er i gang, bruger vi en del tid på at oplære nye medlemmer i faldteknik. Det skal sikre, at du ikke kommer til skade eller slår dig, når du laver judo. Vi deler holdet ind i ældre og yngre udøvere, så alle får den nødvendige og rette sparring med aldersrelevante træningskammerater.
I Svendborg Judo Klub er du altid i trygge hænder. Hvis du ønsker at blive meldt ind eller gerne vil høre mere, så book en prøvetime.