MADS
Jeg hedder Mads og jeg startede til judo i Midtfyns Judoklub i 2003 da jeg var 6 år gammel. Min træner dengang var Roland Vogt.
I 2010 skiftede jeg til Tomoe Kolding for at træne med landsholdet og udvikle mig som elitekæmper.
Nu har jeg været en del af Svendborg judoklub siden 2013 og her de sidste par år haft mere fokus og ansvar, som træner. Først for de store børn sidenhen som voksentræner på torsdagsholdet og nu for de store børn/unge på U15 holdet om torsdagen.
Til dagligt arbejder jeg som selvstændig filmskaber og har derfor stor del i klubbens visuelle materiale og bruger meget energi på at promovere sporten generelt.
Mit mål med judo har altid været at blive den bedste version af mig selv. Og som træner ønsker jeg også at hjælpe andre med at nå deres personlige mål. Om det så er at vinde en masse medaljer eller bare at have det sjovt og få bevæget sig uden at få skader.
Jeg synes faktisk at vi er gode til at ramme bredt i Svendborg. Vi har alle typer. Lige fra begyndere i alle aldre til Nordens bedste veterankæmper.